Min målsætning er at opdrætte sunde og velfungerende familiehunde med et godt temperament.

Hundene er mit liv….foruden mine børnebørn 🙂

At mine hunde – voksne såvel som hvalpe – er glade, venlige og sunde ligger mig meget på sinde. Derfor bliver de voksne patella-undersøgt, når de bliver 1 år, ligesom de bliver øjenlyst af  øjenpaneldyrlæge Pia Bjerre Pedersen, Dyrenes Læge og Øjenklinik, Rødkærsbro.

Mine hunde er først og fremmest mine kæledyr og “børn”, ikke bare avls- og udstillingshunde. Derfor får de naturligvis lov til at udfolde sig som hunde bør; de tumler i haven og bliver bliver fyldt med græs og “andet godt fra haven”, de graver og bliver snavsede, vi går ture hvor de snuser til landsbyens lugte og løber frit på engen, mens jeg sætter mig og nyder synet af deres leg. Af og til har jeg kameraet med og tager nogle dejlige fjollebilleder. Ergo er de ikke altid modeller lige til glas og ramme, men de har det både sjovt og godt og får dækket deres naturlige behov.

Naturligvis bor hundene sammen med mig i “det lille gule hus”, som en hvalpekøber har kaldt mit hus. Der er ingen steder, de ikke må være (bortset fra på bordene!). De gasser sig i sofaen, når vi ser TV eller under skrivebordet (de, som kan være der), når jeg sidder ved computeren. Om natten rykker vi alle i soveværelset, hvor de oftest sover i sengen. Af og til i deres kurve, det er helt op til dem, men sengen ér favoritstedet.

Når tæverne har hvalpe, forsøger jeg at give dem den bedste start i denne verden. Jeg er med hele vejen gennem fødslen og hjælper, hvor hjælp behøves. Hundemor er altid 100 % tryg ved min tilstedeværelse og det er tydeligt, at de gerne vil have mig der. Jeg håndterer hvalpene mange gange dagligt, nusser dem i kurven og beroliger dem, hvis de er urolige. Selv om de endnu ikke kan se eller høre, kan de lugte og mærke mig og på den måde føler også de sig trygge ved mig i løbet af nul-komma-fem.

Hvalpene socialiseres sammen med alle de voksne, når de altså er gamle nok til det. Men de møder hurtigt de store hunde, som tidligt får lov at snuse til de små. Det er vigtigt for mig, at alle trives med hinanden og behandler hinanden pænt. Lidt ligesom menneskesøskende:-)

I 2016 påbegyndte jeg noget helt nyt; nemlig at lade hvalpene gennemgå kraniosakralterapi (KST). Sys Steffensen fra Magtor kommer på besøg, når de er ca. 2 uger og tjekker hver enkelt hvalp igennem og retter, hvad der måtte være at ujævnheder opstået under – den nogle gange voldsomme – fødsel. Der er jo ikke megen plads i maven på den måde, som hvalpe ligger i hornene, så de kan godt blive “vredet” lidt. Når de er 7 uger kører vi til Magtor (Hinnerup) og de gennemgår endnu en behandling. Ved samme lejlighed får hundemor også en behandling. Så er jeg sikker på, at alle hvalpe flytter herfra uden skavanker i nakke-ryg-bevægeapparat og at hundemor har det godt fysisk.

Målsætningen er kort og godt: at sende nogle glade og sunde hvalpe ud i den store verden til super gode familier og at formidle den rette hvalp til den helt rigtige familie!

Dansk Kennel Klubs Etiske anbefalinger

  • Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
  • Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  • En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet. (Mine hunde skal være min. 22-24 mdr. inden første fødsel).
  • En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid – og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. (Mine hunde får max. 3-4 kuld, da der ikke skal drives rovdrift på dem og fordi de også skal have et liv, hvor der bare kan leges og nusses). Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
  • Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
  • Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
  • Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
  • Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
  • Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
  • Både opdrætter og hanhundens ejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.(Det er faktisk et krav fra min side, at jeg hører fra jer ind imellem – med billeder).